Det første rokkefår kom til verden tilbage i år 1981. Her lavede Povl Kjer det første rokkefår, som var en gave til hans niece. Det var med en humoristisk tankegang, da det var en påmindelse om at hun stammede fra landet. Povl Kjer og hans bror voksede selv op på landet, og deres familie har altid været meget selvforsynede. Det første rokkefår var fremstillet af genbrugstræ, gængerne var fra en colareklame og selve lammeskindet var fra et får, som havde levet et dejligt langt liv på gården hos bedsteforældrene.
Rokkefåret er en hygge tilføjelse til hjemmet, og man vil have glæde af den i mange år. Den kan dermed både bruges som et stykke legetøj til de små i hjemmet, men også som en skammel eller fodskammel. Mulighederne er mange. Det fine rokkefår vil blive et fint arvestykke, som kan gå fra generation til generation. Designet er ikke blevet ændret siden 1981, og Povl Kjer samler stadig hver enkelt rokkefår, for at sikre den bedste kvalitet og design. Træet er FSC certificeret, og han kan altid dokumentere hvor træet kommer fra. Lammeskindet kommer fra enten Danmark, Island eller Norge. Fårene bliver ikke avlet grundet deres skind, og derfor er det en ressource som undgår at gå til spilde, når det bliver brugt til hans rokkefår. Skindene bliver garvet på de mest krontrollerede og bedste garverier i EU. Hvis et rokkefår går i stykker, så reparerer Povl det uden beregning, da hans mål er at børn skal føle sig trygge på hans produkter.
Det fine rokkefår fra 1981 lever også stadig i dag.