Hans J. Wegner CH24 fra Carl Hansen & Søn. Spisebordsstolen har med sin unikke form opnået en særlig status inden for moderne design.
Ryg- og armlæn er fremstillet af ét enkelt stykke træ. Ryggen er y-formet, hvilket gør at stolen ekstra komfortabel.
Fremstillingen af hver enkel Y-stol omfatter mere end 100 led, hvoraf de fleste udføres i hånden. En dygtig fletter bruger omkring en time på at håndflette sædet, som består af 120 meter papirgarn.
Designeren bag Y-stolen er Hans J. Wegner. Wegner betragtes som en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Han er formentligt mest kendt for Y-stolen, som har været i uafbrudt produktion siden 1950.